1. 2. Beretning

2. 2.1. Præsentation af stiftet 

Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under By-Land- og Kirkeministeriet. Stiftet finansieres bevillingsmæssigt af Fællesfonden og modtager derudover tilskud fra staten til aflønning af hovedparten af stiftets sognepræster hvoraf staten betaler 40%. Herudover finansieres en lille del af præsterne som finansieres 100 % fra Fællesfonden – kaldet fællesfondspræster.

Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter. Kirken i Grønland er også et stift i folkekirken. Hvert stift forestås af en biskop og en stiftsøvrighed (biskop og stiftamtmand i forening).

Ribe Stift er et geografisk stort stift, der strækker sig fra Bur Sogn i nord (Holstebro Kommune) til Ubjerg i syd (Tønder Kommune). Stiftet består af 8 provstier, 102 pastorater (der er pastorater, der er blevet opdelt igen) og 199 sogne, 164 menighedsråd, 235 kirker og 150 årsværkspræster, heraf 8 er provster.

1. Vision

Ribe Stifts vision er:

Kirken er åben

Klar og relevant kristen forkyndelse og menneskeligt fællesskab

Vores opgave er at give en rig kristen tradition videre i et samspil med den verden, vi er en del af. Der er ånd og kraft, kærlighed og frihed, glæde og håb i det kristne budskab. Det er forbundet med fællesskab, omsorg og åbenhed.

Derfor vil vi styrke:

• En åben kirke på alle planer
• Kirkens mange menneskelige ansigter
• Kirken som en engagerende sammenhæng for frivillige og ansatte

1. Stiftsadministrationen

Stiftsadministrationernes virke kan opsummeres i en række hovedformål:

1          Rådgivning: Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc-opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes desuden rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster. 

2          Folkekirkens styrelse: Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.

3          Folkekirkens personale: Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Desuden administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.

4          Folkekirkens økonomi: Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne. Stiftsadministrationen varetager ligeledes forvaltningstilsyn for provstirevision af PUK-kasserne i provstierne.

5          En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

Der er etableret 5 stiftscentre indenfor områderne:

• Kapitaladministration/gravstedsregistrering (KAS/GIAS) ved Viborg og Århus stifter
• Kirkefunktionærlønninger i FLØS ved Roskilde, Ribe og Haderslev stifter (SLM)
• Præstelønninger i FLØS ved Fyens stift, herunder stiftsadministrative lønninger i tilknytning til Folkekirkens Adm. Fællesskab i Lolland-Falsters stift (FLC)
• Screening af plansager ved Aalborg stift
• Administration af fællesfonden ved Folkekirkens Adm. Fællesskab i Lolland-Falster stift (ADF).

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) blev etableret i 2016 med afdelinger i Ribe, Haderslev og Roskilde. Centret ledes af kontorcheferne i Ribe, Haderslev og Roskilde, med en af biskopperne udpeget hovedansvarlig. 

1. Mission

Det er Ribe Stifts mission på det kirkelige område at understøtte kirkens liv og vækst lokalt på menighedsrådsniveau og på provstiniveau.

Stiftsadministrationens mission er på den ene side at løse de opgaver, som er delegeret til stifterne og på den anden side at understøtte biskoppens teologiske arbejde i forhold til præster, provster, menighedsråd og stiftsråd.

Stiftsadministrationen løser følgende overordnede opgaver:

• Ansættelse og afskedigelse af præster
• Opgaver der knytter sig til præsternes ansættelse, som f.eks. fastsættelse af bolig-varmebidrag, bevilling af tjenestedragter, lønfastsættelse og -forhandling
• Sagsbehandling af byggesager
• Sagsbehandling af plansager
• Udvikling af opgavevaretagelsen
• Understøttelse af biskoppens funktion som gejstlige myndighed, arbejdsgiver for stiftets præster og samarbejdspartner for folkekirkens interessenter
• Sekretariat for stiftsrådet

Økonomi – arbejdsopgaver/administration som bliver pålagt stifterne, obligatoriske kurser f.eks. personregistreringskurser som tidligere lå i BLKM, start ultimo 2025 og frem.

Det er stiftsadministrationens overordnede mål er at yde en kvalitativt god rådgivning, sagsbehandling og træffe korrekte afgørelser.

Stiftsadministrationernes opgaver har ændret sig de seneste år. Der er derfor stor fokus og bevågenhed på den tværgående opgaveløsning på tværs af stiftsgrænser, men også i relation til opgaveløsningen i forhold til stiftets provstier. Det gælder både i forhold til centre og i forhold til stiftsadministrationens myndigheds-, service- og konsulentopgaver. 

Vi har i Ribe Stift igennem de seneste 5½ år arbejdet med kvalitet i opgaveløsningen, herunder beskrevet hvad vi mener er kvalitet i opgaveløsningen, hvordan vi arbejder med det og ikke mindst hvordan vi reflekterer over vores praksis. Dette arbejde pågår løbende og er i 2025 suppleret med et fokus på at skabe de mest optimale rammer for selvledelse både i teams og på enkeltniveau. Derfor arbejder vi til løbende med konflikthåndtering og samarbejde i og mellem teams

Formålet er, at vi fortsat har en høj kvalitet i opgaveløsningen og til stadighed får udviklet redskaber, der både kan understøtte en god trivsel i stiftsadministrationen og et mere udadrettet blik på de samarbejdspartnere, der har brug for vores hjælp og ekspertise.

Stiftsadministrationens kerneopgaver omfatter:

• Præster og provster –løn og ansættelse
• Stiftsadministration

Stiftsadministrationens virke kan desuden opsummeres i en række hovedformål:

1. Rådgivning:

Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc-opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes endvidere rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster. 

1. Folkekirkens styrelse: 

Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.

1. Folkekirkens personale: 

Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.

1. Folkekirkens økonomi: 

Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne samt forvaltningstilsyn for provstirevision af PUK-kasserne.
 

En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

1. 2.2. Ledelsesberetning

2. 2.2.1. Faglige resultater

3. 2.2.1.1. Administration af præster og provster samt stiftsadministration

I løbet af 2025 har biskoppen gennemført visitatser i en række sogne i Ribe Stift, deriblandt en tredages visitats i Esbjerg midtby. Biskoppen lægger i det hele taget i sit virke vægt på at være i tæt kontakt til provster og menigheder i hele det vidtstrakte stift, som rækker fra Thorsminde i nord til Ubjerg i Syd. Det gennemgående indtryk er, at kirke- og sognelivet fortsat er præget af et stort engagement fra både præster, medarbejdere og menighedsråd. Mange steder bæres det kirkelige arbejde af et tæt samspil mellem ansatte og frivillige, og visitatserne og de mange møder rundt om i stiftet vidner om en stærk lokal forankring af kirkens liv.

Samtalerne under visitatserne, orienteringsmøder i forbindelse med ansættelse af præster samt debatmøder i relation til lovforslaget om menighedsrådene viser en tydelig glæde ved arbejdet i kirken. Samtidig giver de også et indblik i, at mange menighedsråd oplever en stigende kompleksitet i opgaverne og et behov for både støtte og tydelige rammer omkring arbejdet.

I 2025 har der desuden været betydelig opmærksomhed på de lovforslag, som regeringen har fremlagt med henblik på at forenkle og bedre understøtte menighedsrådsarbejdet. I Ribe Stift har drøftelserne herom fyldt meget i møder med provster, præster og menighedsråd. Den overordnede erfaring fra stiftet er, at der er forståelse for ønsket om at lette administrative byrder, men samtidig også en udbredt bekymring for, at nogle af forslagene kan føre til en øget centralisering og dermed svække det lokale ansvar og ejerskab, som historisk har været et bærende princip i folkekirken.

Visitatserne bekræfter, at menighedsrådenes lokale myndighed og ansvar har stor betydning for den folkelige tilknytning til kirken. Mange menighedsråd oplever netop ansvaret for kirke, kirkegård, præstegård og jord som en væsentlig del af deres engagement i kirkens liv. En fremtidig udvikling af lovgivningen bør derfor efter biskoppens vurdering søge at forene ønsket om administrative lettelser med hensynet til at bevare det lokale ansvar og den brede folkelige deltagelse i folkekirkens liv.

Samlet set er vurderingen, at der i Ribe Stift fortsat er et levende kirkeliv med stærke lokale fællesskaber. Samtidig står folkekirken, ikke mindst i landdistrikterne, over for strukturelle udfordringer, hvor rekruttering til både præstestillinger og menighedsråd kræver fortsat opmærksomhed og støtte.

På den baggrund er arbejdet med Fremtidens Fundament i Ribe Stift blevet et vigtigt spor og et slags vandmærke for arbejdet i stiftet. Initiativet har til formål at styrke samtalen om kirkens lokale forankring, samarbejdet mellem sogn, provsti og stift samt de strukturer, der skal bære folkekirkens liv i de kommende år.

Central rammesætning og lokal udmøntning

Ribe Stift er udfordret af den demografiske udvikling, hvor flere flytter mod de større byer. Det betyder, at stiftet hvert år må afgive knap en halv præstestilling. Samtidig er der generelt mangel på præster, og det er derfor afgørende, at vi styrker både rekruttering og fastholdelse.

Nationalt er der sat fokus på arbejdsmiljøet for både præster og ansatte, og lokalt står vi over for en række konkrete udfordringer, der skal håndteres. Det kan eksempelvis være behov for et tættere samarbejde med lokalsamfundet, samarbejde på tværs af sogne, udvikling af kirkegangen eller videreudvikling af kirkegården. I Ribe Stift ønsker vi aktivt at understøtte menighedsråd, ansatte og præster i at finde løsninger på disse udfordringer.

Stiftsrådet har derfor valgt at støtte en række projekter, der skal bidrage til at løse både rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne og samtidig styrke de lokale kompetencer. De to hovedprojekter er ”Rekruttering og fastholdelse af præster i Ribe Stift” og ”Fremtidens Fundament”.

Projektet ”Rekruttering og fastholdelse” afsluttes i begyndelsen af 2026, hvor der træffes beslutning om den fremtidige forankring. ”Fremtidens Fundament” løber frem til midten af 2026 og vil herefter blive afløst af nye initiativer, som kan videreføre og udbygge arbejdet. 

Præstenormering og bevilling

Ribe Stift er – som i tidligere år – udfordret af rekrutteringssituationen. Der er få ansøgere til de ledige præstestillinger, og samtidig ser vi en tendens til, at præsterne bliver kortere tid i deres embeder. Det kan blandt andet skyldes, at stillinger i Ribe Stift bruges som springbræt til at vende tilbage til de større byer, samt at både aldersgennemsnittet og ancienniteten er høj. Mange præster går derfor på pension eller nærmer sig pensionsalderen.

Normeringsudfordringer

Stiftets normering er også under pres. Frem til 2027 skal Ribe Stift årligt afgive 0,45 årsværk, hvilket betyder, at normeringen falder fra 151,35 årsværk i 2022 til 149,10 årsværk i 2027. 

Denne udvikling har to væsentlige konsekvenser:

• Opretholdelse af gudstjenestelivet
  Det er allerede i dag udfordrende at opretholde gudstjenesterne med den nuværende normering.
• Reduceret fleksibilitet
  En lavere normering giver mindre mulighed for at dække ind ved sygdom, ferie og midlertidige vakancer. Der bliver ganske enkelt færre præster til at løfte opgaverne. Dertil kommer, at et mindre budget reducerer muligheden for at imødekomme ønsker om nedsat tid eller særlige indsatser.

Bevillingssituationen

På trods af disse udfordringer lykkedes det Ribe Stift at holde sig inden for bevillingsrammen i 2025. Det skyldes dels en stram styring af præstebevillingen og dels, at en del af de midler, der skulle være tilført bevillingen i 2024 som følge af OK24, først blev udbetalt i 2025. Den øgede bevilling og et lavt sygefravær har gjort det muligt for stiftet at normeringsmæssigt at udnytte bevillingen bedre end i 2024: fra -6,2 til -3,9. Det betyder imidlertid også at 2026 starter på et normeringsmæssigt højt niveau, som derfor må følges nøje, for at sikre overholdelse af præstebevillingen i 2026.

1. 2.2.1.2. Centeradministration

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) løser lønopgaver for menighedsråd, kirkegårde og provstiudvalg i folkekirken, samt tværgående opgaver for By-, Land- og Kirkeministeriet. SLM er et samarbejde mellem Haderslev, Roskilde og Ribe stifter og finansieres ved bevilling af fællesfonden.

Opgavevaretagelse og ressourceforbruget i 2025 har fortsat været påvirket af dels implementeringen af OK 24 og dels implementering af FLØS udbuddet i 2024. En del af aftalerne fra OK24 på folkekirkens område fik BLKM først endelig på plads i løbet af 2025, herunder ændringen af nogle af intervallønningerne der først blev frigivet i juni måned 2025. Løndata for disse medarbejdere blev derfor først korrekte efter lønbehandlingen i juli måned 2025. En anden konsekvens var at lønoversigten for 1. april 2025 først kunne frigives ultimo juni måned 2025.

Vi har i løncenteret fortsat med to ugentlige teamsmøder med hele personalet hvor der drøftes fejlsager i e-service, driftsmæssige forhold i øvrigt, og udveksles erfaringer og nyheder mellem lønafdelingernes medarbejdere indbyrdes og mellem teamleder/centerleder og medarbejdere. Teamsmøderne er meget værdifulde når vi arbejder fysisk på tre lokationer og møderne er med til at sikre sammenhængskraften i centeret og en ens kvalitet i opgaveløsningen medarbejderne imellem. 

Af interne møder, har der i 2025 har været afholdt fire fysiske centermøder, to ledelsesmøder med biskopperne, to ledelsesmøder med kontorcheferne, samt de ovenfor omtalte onsdags- og fredagsmøder.

Af eksterne møder har der været afholdt fire forretningsgruppemøder, fire møder i lokaløkonomiarbejdsgruppen, fire møder i stifternes kirkefunktionærarbejdsgruppe og to HR-gruppemøder.

I forhold til løndriften har 2025 været præget af fortsat implementering af OK 24, herunder gravermedhjælperoverenskomsten som medførte overgang fra timeløn til månedsløn.

I forhold til udviklingsopgaver har centeret deltaget i workshops og systemtest vedrørende brug af APP’s i provstier og menighedsråd til registrering af ansattes timer, fravær og befordring. Udover dette har løncentret deltaget i 2 prøveovertagelses prøver i forbindelse med indgåelsen af det den nye FLØS kontrakt gældende fra 1. januar 2026. Løncentret har tillige afholdt workshop på kordegnes årskursus.

Centeret har arbejdet med den regnskabsmæssige opfølgning på det aktivitetsbasseret budget og herunder den relevante ledelsesmæssige opfølgning.

Vi havde i 2025 budgetteret med at samlet timeforbrug i centeret på kr. 12.827 timer, men forbrugte kun 12.632 timer. Et mindre forbrug på kr. 195 timer. 

Vi havde i 2025 budgetteret med lønomkostninger på 5.079.898 men forbrugte kr. 4.708.047. Et mindre forbrug på kr. 371.851. Mindre forbruget kan hovedsageligt henføres til at de realiserede timepriser i 2025 har været mindre end de timepriser vi budgetterede med da vi udarbejdede det aktivitetsbasserede budget for 2025 samt en længerevarende sygdom periode i Roskilde afdelingen.

Centeret har to aktivitetsdrivere. Antal behandlede blanketter set i forhold tidsforbruget på denne opgave. Samt antal lønsedler set i forhold til tidsforbruget på rådgivning vedrørende lønbehandling og HR-rådgivning.

I 2025 har løncenteret modtaget i alt 66.035 ELA blanketter (i 2024 var tallet 72.833) og behandlet (godkendt) i alt 28.706 blanketter (i 2024 var tallet 18.769) fra menighedsrådene (de øvrige blanketter er autogodkendte. Løncentermedarbejderne rådgiver i vidt omfang lønadministratorerne vedrørende de autogodkendte blanketter. Denne rådgivning sker inden indsendelse af blanketten i RI). Tidsforbruget på denne opgave har udgjort i alt 1.890 timer (i 2023 var tallet 1.680). Tidsforbruget per behandlet (godkendt) blanket kan opgøres til 0,0658 timer (i 2023 var tallet 0,0895 timer). Omkostningerne ved at behandle (godkende) blanketterne har udgjort kr. 684.921 (i 2024 var tallet 621.036), hvilket svarer til i gennemsnit 23,86 kr. pr. blanket (i 2024 33,09). Stigningen i antal behandlede blanketter skyldes implementering af OK 24.

I 2025 har løncenteret behandlet i alt 279.904 lønsedler (i 2024 var tallet 269.535). Tidsforbruget på rådgivning af lønadministratorerne har udgjort i alt 6.523 timer (i 2024 var tallet 6.315). Antal lønsedler pr. rådgivningstime har således i 2025 udgjort 42,91 (i 2024 var tallet ligeledes 42,7). Omkostningerne ved rådgivningen har udgjort kr. 2.423.120 (i 2024 2.414.303), hvilket svarer til i gennemsnit 8,66 kr. pr. lønseddel (i 2024 8,96 kr.).

1.  
2. 2.2.1.3. Ledelsesmæssig vurdering

De opnåede resultater vurderes som tilfredsstillende.

1. 2.2.2.  Den samlede økonomi 

Årets samlede resultat viser et samlet overskud på 2.337 t.kr.

Oversigtstabel for hele stiftets omfang:

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. hvor stiftets økonomiske forhold er fordelt på de enkelte områder.

Ribe Stift har fået tildelt bevillinger fra By-Land og kirkeministeriet til løn, drift og SLM-center i 2025.

Stiftets primære aktiviteter har været at hjælpe, forvalte og yde god service til vores samarbejdspartnere, som er menighedsråd, provstier, stiftsråd, By- Land og kirkeministeriet og øvrige stifter samt eksterne aktører. I huset har der i lighed med tidligere år været afholdt ordination middage, stiftsrådsmøder, møder med provster, menighedsråd og eksterne i landemodesalen i Ribe Bispegård og på kontoret i stiftsadministrationen.

Der har været fokus på større projekter i stiftet, som projekt rekruttering og fastholdelse af præster og Fremtidens Fundament samt de nye tiltag der skal laves i stiftet med henblik på overtagelse af arbejdsopgaver, som tidligere lå hos By- Land og Kirkeministeriet.

Der ses en stigning i arbejdsmængden og stiftsadministrationen har i november 2025 valgt, at ansætte en ekstra deltidsmedarbejder i bispesekretærteamet.
I stiftsadministrationen har der været fuld beskæftigelse i 2025 inkl. uddannelseskonsulent på 33% og teologisk konsulent på 25% ansættelse.

2.3. Kerneopgaver og ressourcer

Afsnittet indeholder en opfølgning på stiftets kerneopgaver med det formål af beskrive opgaverne og ressourceforbruget på disse, samt årets resultat i forhold til budgetforudsætningerne.

1. 2.3.1 Administration af præstebevillingen samt Stiftsadministration

1. 2.3.1.1. Økonomi

1. Præstebevillingen

Præstebevillingen (delregnskab 2 – Kirkeligt arbejde) er en samlet bevilling til alle stifter og skal samlet overholdes for de ti stifter. Bevillingen reguleres på tre parametre: Antallet af præstestillinger, statens tilskud til gejstlig betjening af folkekirken og fællesfondens bevilling til præsteløn.

Antal af præsteårsværk, som staten yder tilskud til, er reguleret i Lov om folkekirkens økonomi og er normeret til 1892,8 årsværk, ofte benævnt 40/60-præster. Til 40/60-præsterne yder staten tilskud til 40 % af lønnen samt det fulde pensionsbidrag for tjenestemænd, og fællesfællesfonden finansierer de resterende 60 % af lønudgifterne. Der er endvidere mulighed for at finansiere præstestillinger fuldt ud af fællesfonden, og pr. 31. december 2024 var der 101 stillinger som fællesfondspræster. Endelig kan der efter indstilling fra biskoppen og godkendelse i By-, Land- og Kirkeministeriet etableres lokaltfinansierede præstestillinger finansieret af lokale kirkelige midler.

Statens tilskud til gejstlig betjening af folkekirken fremgår af finanslovens § 22.21. Tilskuddet herfra består ud over løn og pension til 40/60-præster også af løn- og pensionsudgifter til biskopper. Der er tale om en lovbunden bevilling, og den samlede bevilling må ikke overskrides.

Fællesfondens præstebevilling dækker desuden præsternes feriepengeforpligtelse, hvortil staten, ud over tilskuddet på finanslovens § 22.21, har forpligtet sig til også at dække 40 % af 40/60-præsternes feriepengeforpligtelse. Et eventuelt mindre forbrug på feriepengeforpligtelsen kan ikke overføres til løn, men et eventuelt merforbrug skal dækkes af lønbevillingen. 

Fællesfondsbevillingen dækker desuden alle godtgørelser til præster for kørsel, tjenestedragter og flyttegodtgørelse – disse godtgørelser er ikke en del af lønnen. Bevillingen til godtgørelser er en selvstændig bevilling, og et eventuelt mindre forbrug kan dermed heller ikke overføres til løn.

1. Årsresultatet 2025
   
    

I 2025 har Ribe Stift samlet set haft et mindre forbrug på 2,0 mio. kr. i forhold til de tildelte fællesfonds bevillinger.

Præstelønsbevillingen blev i 2025 delvist kompenseret for manglende regulering af bevillingen i 2024, hvilket har givet en højere bevilling, end de forventede lønstigninger. Sammenholdt med at stifterne gik ud af 2024 med en forholdsvis lav bemanding som følge af den lave 2024-bevilling, var forventningen at den højere 2025-bevilling ville give rigeligt plads til genbesættelse af stillinger i løbet af 2025, og det har også vist sig, at der har været et stigende årsværksforbrug gennem 2025 på både fastansatte og vikarer.

Bevillingsudnyttelsen på præstelønsbevillingen blev i 2025 høj, og landede på 99,5 % inkl. feriepengeforpligtelsen, men ekskl. barselsfonden. Bevillingsudnyttelsen inkl. barselsfonden landede på 99,3 %. Dette svarer fuldstændig til resultatet for 2024.

En del af billedet er også, at biskopperne har valgt at øge lokalløns-puljen i 2025, for bl.a. at belønne nogle af de præster og provster, der ydede en ekstra indsats under opstramningen i 2024.

Ud af de 10 stifter har de otte overholdt deres præstelønsbevilling, mens de sidste to har haft en overskridelse på mellem 0,8 og 1,0 %. Stifterne har stadig generelt overholdt bevillingen.

Set i forhold til årets udgangspunkt med en forholdsvis lav bemanding, og en lettere udfordret rekrutteringssituation, så vurderes mindre forbruget på præstelønsbevillingen som værende meget tilfredsstillende.


 

Præstebevillingen viser et mindreforbrug på 1.394 t.kr. og resultatet betegnes meget tilfredsstillende, når stiftet er i den situation som de er mht. præstemangel, årlig nedgang i årsværksforbrug for præster, vakante stillinger og håndtering deraf.

Stiftet har som følge af en bedre udnyttelse af normeringen haft færre vikaransættelser. Ultimo 2025 vedtog biskopperne at lokallønspuljen til udbetaling af vederlag kunne sættes op fra 1% til 1,5% til præster og provster. Der ses samtidig en stigning i bevilget tjenestedragter og flyttegodtgørelse til præster og provster, hvilket ligger i tråd med fratrædelser af præster som går på pension og nye ansættelser samt stigende mobilitet af præster, som søger nye stillinger. Kompensationen for St. bededag har vist sig at være for lav, da præster og provster stadig har denne dag, som arbejdsdag.

Feriepengeforpligtelsen på præster og provster følges nøje og der er fokus på at ferie holdes og at der sker korrekt registrering af feriedage i lønsystemet løbende hen over året.

 

Stiftsadministrationen viser et mindreforbrug på 592 t.kr., som dækker over følgende:

Der har været fuld bemanding i Ribe Stiftsadministration, inkl. en stilling som uddannelseskonsulent med 33% og en teologiskkonsulent med 25%, som er besat at stiftets præster. På løndelen er der et mindre forbrug på 498 t.kr. ultimo 2025, som forventes anvendt indenfor de næste budgetår.

Øvrige drift viser et mindreforbrug på 94 t. kr., der ses et større forbrug på driften, da stiftet ser en stigning af udgifter på flere driftskonti, som ekstern repræsentation, kontorhold, rengøring, tjenesteydelser, reparation og vedligeholdelse, Inventar og småanskaffelser samt befordringsudgifter mv. stiftet følger disse konti nøje for at undgå et for stort forbrug. Der sættes hele tiden gang i nye projekter, aktiviteter og arrangementer og i lighed med det øvrige samfund mærker stiftet også de generelle prisstigninger som belaster driften i dagligdagen.

Forventningen er at stiftet vil anvende de opsparede midler på driften i de næste regnskabsår.

 

Stiftsadministration

Stifterne har, som en del af en større bevillingsbeslutning i 2024, fra og med 2025 fået permanent genindført en bevilling på 4,7 mio. kr. til varetagelse af samskabelsesopgaver. Denne opgave finansierede stifterne i 2024 via stifternes og centrenes fælles mindre forbrug fra tidligere år.

Stiftsadministrationen ser i de her år en øget aktivitet og travlhed i administrationen, hvor kerneopgaverne som præsteansættelser, samarbejde med provstier, menighedsråd, stiftsråd, By-Land og Kirkeministeriet, de øvrige stifter og eksterne aktører har stor fokus og bevågenhed.

I 2025 har stiftet i lighed med tidligere år afholdt ordinationsmiddage, stiftsrådsmøder, stiftsudvalgsmøder, fælles møder med provster, provstisekretærer samt møder med eksterne i administrationen og Ribe stifts landemodesal, der ses generel en stigning i møder som holdes i landemodesalen.

Stiftet er også en del af tiltagende projektstyring tværfagligt stifterne i mellem i forbindelse med fællesopgaver, intern/ekstern undervisning i programmer, indtastning i systemer, som tidligere blev håndteret i centrene og hos By- Land og Kirkeministeriet, der ses en stigning i disse opgaver som bliver overført til stifterne.

Ribe Stift har afholdt interne kursusdage for stiftets personale i Ribe Stifts landemodesal, og har ultimo året investeret i et virtuelt undervisningsprogram i brugen af AI for medarbejderstaben i stiftsadministrationen.

Stiftet har i 2025 haft øget fokus på understøttelse af opgavevaretagelsen i provstier og menighedsråd, ved at prioritere det igangværende projekt ”Fremtidens fundament”, tidligere nævnt som ”Vilde problemer” et samarbejde med et konsulentfirma, som er støttet af stiftsrådet, stiftet og provstierne i Ribe Stift og hvor der arbejdes videre ind i 2026.
Projektet, skal støtte op om løsning af opgaver indenfor, byggesager, HR-sager, konflikter og forhold til den grønne omstilling. Fokus har været på de problemstillinger som rør sig ude i provstierne og menighedsrådene.

Personalemæssig har stiftet haft fuld beskæftigelse i 2025, dog er der sket en omrokering af bispesekretær teamet, hvor en ny bispesekretær er ansat i en deltidsstilling fra november 2025 og hvor en ny stilling som udviklingskonsulent er oprettet i stiftet.

Kommunikation både internt og eksternt udvikles og prioriteres i stiftet. Det drejer sig blandt andet om, at vi formidler Ribe Stifts vision og aktiviteter knyttet hertil via de elektroniske medie Facebook og Linkedin. Folkekirkens intranet (FIN) er blevet udvidet med grupperum til menighedsråd og præster-provster hvor der tilføjes vedledninger, undervisning i form af video-foredrag og forskellige opslag som relevant for det daglige arbejde.

Den hjælp vi yder til menighedsrådene i personalesager, bliver ikke opgjort i tal, men det er vurderingen, at antallet er stigende. Der er et tæt samarbejde med den personalekonsulent, der er ansat i Varde-Grene-Malt provstier.

Vi har igennem de seneste år oplevet et større spænd i opgaverne forstået på den måde, at vi fortsat varetager en række opgaver i Ribe Stift typisk i forhold til myndighedsopgaver, men også prioriterer en tæt dialog med menighedsrådene, hvor stiftet spiller en vigtig rolle i at understøtte menighedsrådenes opgavevaretagelse. Samtidig varetager vi stadig flere opgaver i et samarbejde mellem stifterne. Det udfordrer vores udsyn til menighedsråd og provstier, når stadig flere opgaver skal løses i et andet samarbejde, end det der ligger internt i stiftet. Et eksempel kan være deltagelse i tværgående arbejdsgrupper om en digital kommunikationsstrategi, deltagelse i styregruppen for FIN eller de interne, understøttende opgaver som fælles efteruddannelse, brugen og vedligeholdelsen af KIS, F2 og FIN. 

Dertil kommer opgaverne med arrangement af ”Folkekirkens introkurser”, efteruddannelse af stiftsmedarbejdere generelt og gennem videndeling og Erfa-dage for økonomi, byggesagsbehandlere og jurister og hk’ere der arbejder med rådgivning og vejledning på HR-området.


 

1. Centerbevilling

Centrets samlede resultat for 2025.

Der har været et mindre forbrug på SLM-bevillingen på 218 t.kr. og på 372 t.kr. i forhold til det aktivitetsbasserede budget for 2025. Der var budgetteret med et merforbrug på 154 t.kr.

Mindre forbruget kan hovedsageligt henføres til at de fakturerede timepriser i 2025 var mindre end de timepriser som vi anvendte i det aktivitetsbasserede budget for 2025.

1. 2.3.1.2. Personaleressourcer

Præstebevillingen

Årsværksnormeringen fremgår af Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi, LBK nr. 95 af 29/01/2020, § 20 stk. 2, hvor der er normeret 1.892,8 årsværk, hvortil kommer 101 fællesfondspræstestillinger. Samtidig er det anerkendt, at løn- og dagpengerefusioner kan årsværkfastsættes (reducere årsværksforbruget). Stillinger og årsværk er fordelt mellem landets 10 stifter efter aftale mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og biskopperne.

Ribe Stift har i 2025 haft et mindreforbrug på antal årsværk svarende til 3,9 stilling. Der har været 20 stillingsopslag og heraf 9 genopslag. Der er fastansat 16 præster.

Årsagen kan tilskrives følgende forhold:

1. Stigning i ansættelser af vikarer i forhold til manglende rekruttering af præster og vakante stillinger til stiftet.
   
    
2. Fradrag for dagpengerefusion falder, som viser et tegn på færre langtidssygemeldinger hos præster og provster.
   
    

3. Uudnyttede lokalfinansierede stillinger i stiftet.

    

4. Ribe Stifts præstebevilling er generel udfordret, årsværk er de sidste år faldet med 0,45 og stiftet har 150 årsværk ultimo 2025.

I Ribe Stift har vi udarbejdet nøgletal til styringen af præstebevillingen som tager udgangspunkt i præstelønsopfølgningen som fremsendes fra ADF.

Stiftsadministrationen

I 2025 er årsværksforbruget reduceret med 0,20 årsværk, som placerer sig i katagorien 
tilsyn og styrelse. 

Der ses et stabilt forbrug i de øvrige katagorier under årsværksforbrug.

Biskoppens Teologiske medarbejder er ansat i en 25% stilling i stiftsadministrationen, hvor fokus lige nu er det kommende Folkemøde Ansgarjubilæet i Ribe Stift som holdes i pinsen 2026. Uddannelseskonsulent er ansat i en 33% stilling og har fokus på NY præst og fastholdelse af præster i stiftet,  begge stillinger varetages af præster ansat i Ribe Stift.

2.3.2. Centeradministration

Ribe Stift indgår sammen med Roskilde og Haderslev Stifter i Stifternes løncenter for menighedsråd (SLM). Løncentrets opgave er at bistå menighedsrådene med korrekt udbetaling af løn til kirkefunktionærer i stifterne. Der er i Ribe-afdelingen ansat 3 årsværk til opgaven med at servicere menighedsrådene, hvoraf den ene er ansat i en §56 stilling. Ribe-afdelingen har i 2025 udbetalt løn til kirkefunktionærerne i Ribe, Aalborg, Fyn og Lolland Falster stifter.

I SLM-afdelingen er der få administrative opgaver ud over løncenteropgaver, kontrol af udbetaling af løn til stiftsadministrationen.

1. 2.3.2.1. Økonomi

I SLM-Ribe har der været et mindreforbrug på 197 t.kr. og har dermed reduceret underskuddet fra 2024 ultimo 2025.

Det aktivitetsbasseret budget er lavet ud fra gennemsnitspriser i 2024.

Centerets samlede resultat for 2025 udgør et mindreforbrug på 218 t.kr. i forhold til den samlede bevilling jf. tabel 2.3.2.1.2.

1. 2.3.2.2. Personaleressourcer
   
    

Løncentrets personaleforbrug er stort set uændret ift. 2024. Medarbejdergruppen er den samme som tidligere år og opgaveporteføjlen har stort set været uændret i 2025. En medarbejder i SLM-Ribe fratrådte og gik på pension med udgangen af 2025.

1. 2.4. Målrapportering

Ribe Stift har opfyldt målet for hurtig og effektiv behandling af byggesager. Der har i år været 194 byggesager og det er en stigning ift. 2023, hvor der var 110 byggesager, primært fordi etablering af ladestandere i sognene er oprettet som byggesager. 

Fællesmål: Byggesager, Hurtig og effektiv sagsbehandling

Individuelle mål for Ribe Stift: Ribe Stifts skal være synlig for de nye menighedsråd

Det er vores ambition at gøre Ribe Stiftsadministration synlig for alle de nye menighedsråd i 2025. Både som en myndighed og som et sted, hvor der kan hentes råd og vejledning. Derfor skal alle teams i stiftsadministrationen med udgangspunkt i deres kerneopgaver bidrage til den fælles synlighed.

Centermål, SLM: 

Stifterne står overfor et lønsystem, der har været i udbud, og dermed muligvis et skifte til en ny lønleverandør. Derfor finder vi det hensigtsmæssigt, at vi det kommende år arbejder med ”oprydning” i lønsystemet, så vi minimerer omfanget af de fejl der er. Det vil vi gøre ved at gennemgå stamdata/datagrundlag for overenskomstansatte kordegne, kirkemusikere og kirke- og kulturmedarbejdere i forhold til overenskomsterne.

1. 2.5. Forventninger til det kommende år
   
   Ribe Stift ser ind i et år eller tid, som er præget af nye tiltag og opgaveløsninger som tilføres administrationen. På præstesiden ses flere opgaver som permanent overføres til stifterne fra By-Land og Kirkeministeriet, og som gør at stiftet har valgt at ansætte en ekstra bispesekretær i bispesekretærteamet for at være klædt på til at kunne håndtere de opgaver der er omkring præster/provster, præstebevilling, præsteansættelser generelt og ny lovgivning på området. Samtidig frisættes nogle timer til håndtering af tværgående it-opgaver (F2, KIS m.m.) samt til understøttelse af udviklingsopgaver som ”Fremtidens Fundament” og ”Ansgar-jubilæet” som er et folkemøde og den nationale fejring af 1200-året for at Ansgar kom til Danmark.

Præstenormeringen i stiftet er fortsat nedadgående og stiftet mister pt. 0,45 årsværk pr. år, hvilket betyder at Ribe Stift har 149,55 årsværk i 2026. Stiftet er bevist om, at anciennitet og rekrutteringsvanskeligheder af præster har stor indflydelse på overholdelse af præstebevillingen. 
På baggrund af tiltag, som projekt rekruttering og fastholdelse af præster, og stiftets uddannelseskonsulent sætter i gang, ses en positiv udvikling med henblik på rekruttering af nye præster til stiftet.

Der ses en generel stigning i fælles projekter mellem de øvrige stifter, stiftsråd, provstier, menighedsråd og øvrige aktører, hvor stiftet bidrager med personale og mødefacilitering. I Ribe Stift fortsætter bl.a. projekter som ”Fremtidens Fundament”, ”Digital Kommunikationsstrategi” og ”Rekruttering og fastholdelse af præster”, hvor fokus er samarbejde om de problemstillinger der er ude i sognene som lav kirkegang, manglen på præster, generationskløft, traditionstab, digital formidling, ny lovgivning og forståelsen af, hvor der kan hentes hjælp til de forskellige arbejdsopgaver som er i sognene.

Ribe Stift forsøger sig i 2026 med abonnement på virtuel undervisning. Det kommer til at foregå således at en del undervisning foretages i fællesskab (undervisning i GDPR og AI), mens teams’ene selv vælger hvilke undervisningsmoduler, de finder hensigtsmæssige. Endelig er der også mulighed for helt individuelt at vælge undervisningsforløb.

I efteråret 2025 blev der valgt et nyt stiftsråd for en 4-årig periode, gældende fra 2025 til 2029, hvilket betyder at stiftet har fokus på en god implementering og start for stiftsrådet. Formandskabet for stiftsrådet planlægger i samarbejdet med stiftet et opstartsseminar i april 2026, hvor stiftsrådet skal mødes og drøfte indhold, samarbejdsmetoder og fundament for arbejdet i stiftsrådet.

Biskoppen vil også i 2026 være tovholder på nye tiltag og projekter som sættes i søen, som f.eks. den planlagte Nytårskur i februar i Ribe Domkirke for menigheder, præster, provster og samarbejdspartnere og det kommende Folkemøde Ansgarjubilæet, som skal holdes i pinsen. Derudover fortsætter han også med at afholde visitatser over flere dage, hvor flere sogne går sammen om at tale om deres egen kirke og kirkes forhold til lokalsamfundet generelt. 

Ny lovgivning om bl.a. drift af kirkegårde gør, at stiftes juridiske team skal ud og holde informationsmøder for menighedsrådene og provstierne om nye tiltag, håndtering af kommende arbejdsopgaver, snitflader for hvem der skal gøre hvad i fremtiden med hensyn til vedligeholdelse af kirkegårdene og hvor der kan hentes hjælp til løsning af opgaverne. Det bliver ligeledes nødvendigt i samarbejde med provstierne at skærpe tilsynet af hensyn til beskyttelse af kulturarven.

Ribe stiftsadministration sørger løbende for indvendig renovering af stiftsadministrationen og i 2026 planlægges en opdatering af kantinen med udvidelse af bl.a. køleskabsfaciliteter og flere skabe.

Bevillingen i Ribe Stift viser et samlet mindreforbrug på 2.337 t.kr., som dækker over følgende:

Fordelt på hhv. præstebevillingen med 1.394 t.kr. og stiftsadministrationen med 592 t.kr, mindreforbruget forventes anvendt indenfor næste regnskabsår.

Præstebevillingen er en solidarisk fællesbevilling med de andre stifter, hvor ej forbrugte midler anvendes af de øvrige stifter ved underskud, ellers overføres pengene retur til fællesfonden.

Stiftsadministrationen ser en stigning i projekter og udgifter på både løn og drift og forventer at opsparede midler anvendes indenfor næste regnskabsår.

SLM løncenter

Lønbevillingen i SLM-centeret viser et mindre forbrug på 197 t.kr.

Fokus i 2025 vil være at opretholde almindelig drift og udvikling af centreret servicemæssige betjening af lønansvarlige og kontaktpersoner ude i menighedsrådene.

SLM-centret har ingen videreførte midler fra tidligere, hvilket betyder at underskud skal indhentes ved effektivisering i 2025 og frem. I 2026 vil der være en vakant stilling i SLM indtil 1. april 2026, som gør at underskuddet fra 2024 kan indhentes.

Fokus vil være på implementering af app’s i menighedsrådene og provstiudvalgene.

Vi har budgetteret med et samlet timeforbrug i centeret på 12.632 timer. 

Vi budgetter med et forbrug på i alt kr. 5.365.795. Centeret har en bevilling på i alt 5.009.867 kr. 

Merforbruget følges af SLM ledelsen og der vil evt. være behov for at indgive en ansøgning om genopretning i 2027 med virkning for budget 2028.

1. Regnskab

1.  
2.  
3.  
   1.  Resultatopgørelse mv.

Tabellen viser den samlede økonomiske aktivitet ved stiftet, hvor alle delregnskaber er summeret op.

Nærmere redegørelse vedrørende årets resultat og budget 2026

fremgår af henholdsvis pkt. 2.og 3.6. Anvendt regnskabspraksis fremgår af bilag 4.8.

1. 3.1.1. Resultatdisponering

Ribe Stift har i 2025 fået tildelt en almindelige løn og driftsbevilling fra By-Land og kirkeministeriet og der er ikke kommet ekstra bevilling til i løbet af året. Stiftet forventer at opsparede midler ultimo 2025 anvendes indenfor de kommende regnskabsår.

På løn siden har der været fuld beskæftigelse i stiftsadministrationen inkl. en udddannelseskonsulent på 33% og teologiskkonsulent på 25%, begge stillinger er besat af præster i Ribe Stift.
Fra november 2025 er bispesekretær teamet blevet udvidet med en ny medarbejder på deltid, hvoraf en af sekretærerne i teamet er blevet ansat som udviklingskonsulent på fuld tid.

Der ses en stigning i håndtering af projekter i stiftet og tværfagligt mellem stifterne, provstier og menighedsråd, hvilket kræver ekstra ressourcer fra alle enhederne. I Ribe Stift har der været fokus på igangsætning og opfølgning på projektet ”Fremtidens Fundament” et samarbejde med et konsulentfirma, stiftsråd, provstier og menighedsråd. Projektet forsætter i 2026.

Den nye OK-overenskomst som trådte i kraft i 2024, har også i 2025 medført ekstra ressourcer i SLM-afdelingen, den juridiske afdeling med besvarelser af løn spørgsmål hos menighedsrådene samt især ajourføring af lønsystemet FLØS.

Stiftet ser en stigning af ordinationer for nye præster i stiftet, da der ansættes flere nyuddannede præster i stiftet. Ordinationsmiddag holdes i stiftets landemodesal, hvor menighedsråd, præster og familie til de nye præster inviteres til middag efter ordination i Ribe Domkirke. Der holdes faste møder med præster, provster, provstisekretærer og stiftsråd, møderne holdes primært i administrationen eller landemodesalen i Ribe Stift. Generel ses en stigning i mødeaktiviteter i stiftet, for udvalg under Ribe Stiftsråd, eksterne aktører og de nuværende møder med præster og provster i organisationen.

Stiftet afholder løbende udgifter til indvendig renovering i stiftsadministration og i 2026 er der planlagt en renovering af køkken i kantinen.

Der er ingen projekter med særskilt projektbevilling ultimo 2025.

Der er ingen projekter med særskilt projektbevilling ultimo 2025.

 

Ribe Stift har ingen udbetalte og anvendte tillægsbevillinger (Tabel 3.1.1.3)

De opsparede midler ultimo 2025 forventes anvendt i næste regnskabsår til at fastholde standarden i opgaveløsningen for Ribe Statsadministration. 

Akkumuleret midler til videreførelse skal anvendes til de kerneaktiviteter som er i stiftet, samt styrkelse af lønbudgettet til ansættelse af nyt personale. Primo 2026 skal der ansættes en ny receptionist i stiftsadministrationen.

Stiftet ser generel en stigning i mødeaktiviteter i huset og stiftets landemodesal, som noget nyt afholdes der flere møder og projektmøder, som er tværfaglige mellem øvrige stifter, stiftsråd, stiftsudvalg, provstier og menighedsråd samt eksterne aktører. I 2025 har der bl.a. været fokus på projektet ”Fremtidens Fundament” om de udfordringer som rør sig i organisationen, et projektsamarbejde mellem Stiftet, Stiftsråd, provstierne og menighedsrådene, med hjælp fra et eksternt konsulentfirma. Projektet forsætter i 2026.



I SLM-afdelingen forventes at lønunderskuddet fra 2024 indhentes medio 2026, ved vakant stilling i afdelingen i de første 3 måneder af 2026, en medarbejder er gået på pension ultimo 2025 og der forventes nyansættelse til 1. april 2026.

I administrationen ses løbende at driftsforbruget er stigende, hvilket tilskrives øget mødeaktiviteter og de generelle prisstigninger som pt. er i hele landet.
 

1. 3.2. Balance (Status)

Likviditet stilles til rådighed af fællesfonden – jf. Fællesfondens årsrapport.

3.3. Egenkapitalforklaring

1. 3.4 Likviditet og låneramme

Stiftets likviditet reguleres løbende gennem året ved likviditetsregulering fra fællesfonden – jf. tabel 3.3.3. Saldo er 0 ultimo 2025.

1. 3.5. Opfølgning på lønsumsloft

Akk. Opsparede midler ultimo 2025 forventes anvendt indenfor det næste budgetår til nye tiltag og de kerneaktiviteter som er i Ribe Stift. Underskud i SLM-afdelingen forventes indhentet medio 2026 ved vakant stilling i afdelingen.

1. 3.6. Bevillingsregnskab

4. Bilag

 

1. 4.1. Noter til resultatopgørelse og balance
   
    

2. 4.1.1. Noter til resultatopgørelse
   
   
    

Der har ingen ekstraordinære indtægter eller udgifter været i 2025.

1. 4.1.2. Noter til balancen

Ribe Stift har ingen Immaterielle anlægsaktiver i 2025.

Af materielle anlægsaktiver er der i 2025 indkøb landestandere til Ribe bispegård og nye lamper til landemodesalen i Ribe Stift, som afskrives over hhv. 10 år og 3 år.

 

Der har ikke været udviklingsprojekter under udførelse i stiftet i 2025.

Forklaringer på tilgodehavender:
Forklaringer til tilgodehavender ses på debitorlisten pr.31/12-2025, som er trukket fra Navision Stat. Tilgodehavender er primært fra menighedsråd vedrørende løn til lokalfinansieret præster i sognet, IT-kontoret samt Folkekirkens Administrative Fællesskab for refusion af løn og personaletiltagskontoen 2025, som betales primo 2026 til Ribe Stift.
Bevillinger fra den Statslige Kompetencefond søges refunderet, når kursusforløb for præster afsluttes i 2026.

Forklaringer på periodeafgrænsninger:
Periodeafgrænsninger er udgifter vedrørende 2025, men som først betales i 2026.
Skyldig sygedagpenge- og barselsrefusioner og A-skat.

 

Noter til passiver.

Leverandører af varer og tjenesteydelser som er bogført i 2025, men som først forfalder til betaling i 2026, kan ses på kreditorlisten pr. 31/12-2025 som er trukket fra Navision Stat.
Over-/merarbejde er reguleret i skyldig lønhensættelse til medarbejdere i stiftet, opgørelsen er lavet ud fra M-tid pr. 31/12-2025.

Leverandører af varer og tjenesteydelser som er bogført i 2025, men som først forfalder til betaling i 2026, kan ses på kreditorlisten pr. 31/12-2025 som er trukket fra Navision Stat.
Over-/merarbejde er reguleret i skyldig lønhensættelse til medarbejdere i stiftet, opgørelsen er lavet ud fra M-tid pr. 31/12-2025.

A-skat m.m., ATP og AUB, AES og AFU som forfalder til betaling den 1. april 2026 for 4. kvartal 2025.

Periodeafgrænsningsposten er vedrørende biskoppens bolig/varme bidrag, som udlignes januar 2026.

Oversigten viser skyldige feriepenge for præster, fællesfondspræster, lokalfinansierede præster m.m., og administrativt personale i Ribe Stift.

Der er udleveret 5 stk. rekvisitioner til præster og provster af 25. t. kr. til køb af præstekjoler i 2025, men hvor udgiften først afholdes i 2026.

Stiftet har ingen eventualforpligtelse til leasing og husleje udgifter i 2025.

1. 4.2. Indtægtsdækket virksomhed
   
    

Stiftet har ingen indtægter fra indtægtsdækket virksomhed.

1. 4.3 Specifikation af årsværksforbrug

Note til tabel 4.3.2.: Tidligere er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede timetal 1.864 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter. 

Note til tabel 4.3.3: Tidligere er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede timetal 1.863 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter.

1. 4.4. Projektregnskaber 

4.4.1. Særskilt projektbevilling iflg. bevillingsbrev – Delregnskab 3/Formål 99

Stiftet har ingen særskilte projektbevillinger i 2025.


 

1. 4.4.1.1. Afsluttede projekter

Stiftet har ingen afsluttede projekter i 2025.

1. 4.4.1.2. Igangværende projekter

Stiftet har ingen igangværende projekter i 2025.

4.4.2. Anlægspuljeprojekter i stiftet – Delregnskab 9/Formål 98 
4.4.2.1. Afsluttede projekter

Rapportering:

Ribe Stift har ingen afsluttede anlægsprojekter i 2025.

1. 4.4.2.2. Igangværende anlægsprojekter

Stiftet har ingen igangværende anlægsprojekter for 2025.

1. 4.4.3. Anlægspuljeprojekt (AdF-regnskab) – Delregnskab 9/Formål 98

2. 4.4.3.1. Afsluttede projekter
   
    

Stiftet har ingen anlægspuljeprojekter i ADF-regnskabet for 2025

1. 4.4.3.2. Igangværende projekter

Stiftet har ingen igangværende projekter i ADF-regnskabet for 2025.

1. Legatregnskaber
   
    

De 3 legat regnskaber er fra regnskabsåret 2024. Der er i 2025 fortaget revision af regnskaberne ved Revisionscentret Ribe.

I bestyrelsen for Anna C.A. K. Bramsens mindelegat sidder Biskoppen over Ribe Stift.

I bestyrelsen for Det Mathurinske legat og Tredelingen under det Mathurinske legat sidder stiftsøvrigheden i Ribe Stift. Ribe Stift har på nuværende tidspunkt stadig et samarbejde i gang med Civilstyrelsen om ændring til nye fundatsregler/vedtægter for de 2 legater. Ændringen skal foretages, da stiftsamtmandens funktion har ændret sig og dermed har indflydelse på stiftsøvrighedens rolle i bestyrelsen, derudover er der et generelt ønske om ændring af formål i fundatsreglerne, så de bliver mere tidssvarende.

1. 4.6. Forvaltning af øvrige aktiver

Stiftet har ingen forvaltning af øvrige aktiviteter i 2025.
 

1. 4.7 Biregnskab vedr. bindende stiftsbidrag

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd (nedsat i henhold til bekendtgørelse nr. 95 om lov om folkekirkens økonomi af 29. januar 2020). Stiftsrådets hovedopgaver kan opdeles således:

• At bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 4,6 milliarder kr.
• At udskrive og bestyre et bindende stiftsbidrag fra kirkekasserne til aktiviteter i de enkelte stifter. Det bidrag, som udskrives, kan ikke overstige 1 procent af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet.

Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter for stiftets præster, samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert provsti (for Lolland-Falsters stift dog 2 menighedsrepræsentanter fra hvert provsti).

Ribe Stifts sammensætning af stiftsrådet er vedlagt som bilag.

Stiftsrådet beslutter størrelsen og anvendelsen af det bindende stiftsbidrag udskrevet blandt stiftets kirkekasser.

Det bindende stiftsbidrag kan anvendes på følgende aktiviteter i stiftet:

1. Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster
2. Formidling af kristendom
3. Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter
4. Mellemkirkeligt arbejde

1. 4.7.1 Faglige resultater
   
    

Ribe Stiftsråd har i 2025 haft følgende stiftsudvalg:

• Redaktionsudvalget, digital 4x adventsårbog 2025, digitale Film og Podcast, og
  julehilsen fra biskop
• Folkemøde 2026 – Ansgarjubilæum 3-årig (start 2024)
• Udvalg for kirkelig undervisning
• Diakoniudvalget
• Projekt – Fremtidens Fundament i Ribe Stift – 2-årig (start 2025)
• Digital Kommunikationsstrategi, fælles for stifterne (start 2025)
• FEKK – Forum for Europæisk kirkeret og kirkekundskab.
• Unge- og Kirkeudvalg
• Det tværkulturelle mødested i Ribe Stift
• Projekt 4-årig– Rekruttering og fastholdelse af præster i Ribe Stift (start 2023)

• Det mellemkirkelige stiftsudvalg.

   

Hvert stiftsudvalg holder løbende hen over året informationsmøder, arrangementer mv. indenfor sit speciale. Der tilstræbes at have et stiftsrådsmedlem med i hvert udvalg. Stiftsrådet arbejder fortsat med at få inddraget visionen for Ribe Stift i udvalgsarbejdet, samt tager initiativ til udvikling, digitalisering og etablering af nye udvalg. Gældende fra 2023, det 4-årigt projekt, med styregruppe og projektleder stillet til rådighed fra Ribe Stift, om rekruttering og fastholdelse af præster i stiftet.
Fra 2024 bidrager stiftsrådet til det kommende Folkemøde i 2026 – Ansgarjubilæet.

På hvert stiftsrådsmøde behandles ansøgninger og der bevilges midler til kirkelige formål indenfor stiftets grænser.

Ribe Stiftsråd har bevilget midler og støtte til mange forskellige projekter, her et udpluk:

• Tænketank for forfulgte kristne
• Det Sønderjyske Søndagsakademi (samarbejde med andre stifter)
• Prædikenfestival mellem Haderslev og Ribe Stifter
• Kirkemusikerfestival i Billund
• Filmpris Gabriel ved landsforeningen af Menighedsråd
• Rødding Konvent
• RAMS tegneserie Ansgar og de første Kristne
• RAMS samlesangsaften for voksne i Ribe Domkirke november 2025
• KMS-konference 2025
• Orgelundervisning af børn og unge.
• Kirkemusikalsk Center
• Konference europæiske studenterpræster
• Demens Dagene 2025
• Søndagsakademi for lægfolk i 2025
• Noder til Koralbog, den danske samlebog
  
   

1. 4.7.2 Den samlede økonomi 

Årets økonomiske resultat er et underskud på 468 t.kr. underskuddet er modregnet under kortfristet gæld lokalt niveau til fremtidig brug i 2026, så regnskabet går i nul for året. Resultatet vurderes at være tilfredsstillende. Stiftsrådets er godt i gang med at planlægge nye projekter, hvor visionen for Ribe Stift skal indarbejdes samt udvikle, digitalisere og udarbejde nye udvalg, som skal etableres og igangsættes løbende. De nuværende udvalg, er godt i gang med deres udvalgsarbejde, nogle udvalg er projektorienteret og har en udløbsdato.

Baggrunden for vurderingen er nærmere gennemgået senere i dette afsnit.

Indtægten fra det bindende stiftsbidrag var i 2025 på 2.360 t.kr., hvilket svarer til 0,55 % af udskrivningsgrundlaget i Ribe Stift. Det bindende stiftsbidrag må maksimalt udgøre 1% af udskrivningsgrundlaget i stiftet.

Det bindende stiftsbidrag administreres af stiftet, og indgår i stiftets balance for fællesfondsaktiviteter i øvrigt under delregnskab 36, og der er således ikke udarbejdet en selvstændig balance for bidraget. 

Stiftsrådet kan modregne et underskud i opsparede midler fra tidligere år, opsparede midler er opført som kortfristet gæld lokalt niveau på stiftets balance. En oversigt over Ribe Stiftsråds overførsler er nærmere beskrevet i afsnit om resultatdisponering.

Årets økonomiske negative resultat på 468 t.kr. er sammensat som vist herunder i tabel 4.7.1

Tabel 4.7.1. Formålsopdelt bindende stiftsbidrag

Som det fremgår af tabel 4.7.1 har stiftsrådet et underskud i balancen på 468 t.kr.
Underskuddet modregnes i tidligere års optjening som er hensat på balancen i fællesfondens regnskab for Ribe Stift, under delregnskab 36 for Det bindende stiftsbidrag, konto ”kortfristet
gæld lokalt niveau”.

Formål 75 - Stiftet har som planlagt afholdt stiftspræstemøde, stiftsmøde og udgivet digitale Film og Podcast som 4x digitale adventsopslag til menighedsråd, præster, provster og øvrige stifter.
Formål 76 – midlerne er anvendt til formålet kirkelig undervisning i stiftet.
Formål 77 -  Supervisionskurser og provstikurser for præster. Stiftsudvalgene er kommet godt fra start med planlægning og udførelse af nye projekter i stiftet, hvor nogle udvalg er projektorienteret og har en udløbsdato.
Formål 78 – Udvalget har afholdt migrantgudstjeneste i Ribe Domkirke, bevilget støtte til konference for migrant præstepar og møder med Mellemkirkeligt råd.
Formål 79 – bevilget støtte er løbende udbetalt efter anmodning. Enkle poster er overført til 2026,
der er udbetalt diæter- og befordringsgodtgørelse til Ribe Stiftsråd i 2025.

Resultatdisponering

Tabel 4.7.2.3 viser at stiftsrådet har øremærket 185 t.kr. til Digital Kommunikationsstrategi, et projekt som skulle have været i igangsat i 2025, men som overføres til 2026, hvor projektet forventes udarbejdet i fællesskab med de øvrige stifter, Ribe Stift er tovholder på projektet.

Det samlede resultat for Det bindende stiftsbidrag er 1.404 t.kr., som er hensat i balancen under delregnskab 36 i Ribe Stifts regnskab for fællesfonden.
Ribe Stiftsråd har i lighed med 2025 valgt at der i 2026 skal nedsættes nye udvalg som tildeles større beløb til flerårige projekter i Ribe Stift. På den baggrund forventer stiftsrådet at anvende de opsparende midler fra tidligere år indenfor de næste par år.

1. 4.7.3. Forventninger til det kommende år

2. 4.7.3.1.Økonomiske rammer
   
    

Ribe Stiftsråd har valgt at fastholde udskrivningsprocenten på 0,55% og med en samlet ramme på 2.800.304 kr.for det bindende Stiftsbidrag i 2026.

Der er de senere år givet støtte til større projektorienterede arrangementer og udvalg, som det kommende Folkemøde i Ribe Stift ”Ansgarjubilæum” i 2026, hvor der er givet støtte i 3 år. Ligeledes har stiftsrådet nedsat et 4-årigt projekt til rekruttering og fastholdelse af præster i stiftet. 
Projektet er organiseret som en paraplymodel med en styregruppe, hvor en repræsentant fra stiftsrådet deltager. Ribe Stift vil være tovholder på projektet med en projektansvarlig på 50% ansættelse i perioden og støtten er givet frem til 2026. Besøg af teologistuderende i stiftet vil fremover være indeholdt i ovenstående projekt.

I 2025 har stiftsrådet bevilget flerårig støtte til følgende projekter, Kirkemusikalsk Center, Sønderjysk søndagsakademi, Kirkemusikfestival i Billund Kirke, og Fremtidens Fundament.

Derudover vil stiftsrådet i lighed med tidligere år fastholde igangværende projekter som udvikling og fastholdelse af kursusforløb for præster i Ribe Stift, som pt. er supervision og provstikurser.

Der vil fortsat være fokus på udvalgsstrukturen, hvor den nye vision for Ribe Stift ”Kirken er åben” skal indarbejdes og bruges i den daglige drift. Stiftsrådet vil have visionen synliggjort og have den ud at arbejde i menighedsrådene, provstierne, stiftet og i offentligheden, som skal gøres bekendt med visionen, når der bl.a. sendes ansøgninger ind til Stiftsrådet.

Derudover forventer stiftsrådet løbende at igangsætte nye projekter, som vil være til gavn for det kirkelige liv i Ribe Stift.

Der forventes en stigning i aktiviteter i de nuværende udvalg og igangsætning af nye flerårige projekter. Der ses en digitalisering i fremvisning af resultaterne specielt indenfor kommunikation, hvor film og podcast også er begyndt at bliver afvendt til formidling ekstern. Ribe Stift anvender FIN folkekirkens intranet, Facebook, LinkedInd og Ribe Stifts hjemmeside til formidling for Ribe Stiftsråd.

De opsparende midler på Det bindende stiftsbidrag fra tidligere år forventes anvendt indenfor de kommende år. 

Det nuværende Stiftsråd er valgt med tiltrædelse 1. november 2025 og ud over de 4 faste stiftsrådsmøder, planlægges et opstartsseminar for stiftsrådet i april 2026 på Refugiet i Løgumkloster for yderligere vidensdeling og input til det kommende stiftsrådsarbejde.

 

1. 4.7.4. Eksterne påvirkninger
   
    

Af hensyn til mødedeltagerne holdes Stiftsrådsmøderne som sene eftermiddags/aftens møder i Ribe Stifts landemodesal. Repræsentanter fra stiftsrådet deltager løbende hen over året i møder som har tilknytning til stiftsrådsarbejdet, der ses en stigning i disse møder, som i 2025 er formands- og fællesmøder med de andre stifter i Danmark, styregruppemøder i udvalg og fællesmøder med provstiudvalg. 
Derudover deltager repræsentanter fra stiftsrådet i budgetsamråd og møder i Fælleskapitalforvaltning for stiftsmidlerne.

Stiftets journalsystem F2, hvor mødemodulet er tilgængeligt, er fortsat en udfordring for stiftet og deltagerne i Ribe Stiftsråd. Stiftsrådet henter information og materiale til møderne i grupperum på folkekirkens intranet FIN.

4.7.5. Detaljeret projektoversigt

 

Oversigt – Sammensætning af Ribe Stiftsråd

Ribe Stiftsråd er valgt for perioden 1/11-2021 til 31/10-2025 og består af følgende medlemmer:

• Biskop – Elof Westergård – født medlem
• Domprovst – Jens Torkild Bak (fratrådt maj 22) nu Morten Fester Thaysen – født medlem
• Formand – Lars Hansson – menighedsrepræsentant valgt for Ringkøbing provsti
• Provst – Preben Kræn Christensen – provsterepræsentant
• Sognepræst – Marianne Zeuthen – præsterepræsentant
• Sognepræst – Vakant - præsterepræsentant
  Gert Nicolajsen (fratrådt juli 22) Jakob Legarth (fratrådt maj 23) 
  Ole Witte Madsen (fratrådt juni 24)
• Sognepræst – Mette Hvid-Olsen – præsterepræsentant
• Menighedsrepræsentant – Elsemarie Dam-Jensen – valgt for Tønder provsti
• Menighedsrepræsentant – Dagmar Warming – valgt for Ribe Domprovsti
• Menighedsrepræsentant – Else Marie Riis Madsen – valgt for Grene provsti (næstformand)
• Menighedsrepræsentant – Erik Nielsen – valgt for Skjern provsti
• Menighedsrepræsentant – Erik Juhl – valgt for Varde provsti
• Menighedsrepræsentant – Elna Ludvig Jørgensen – valgt for Malt provsti
• Menighedsrepræsentant – Elsebeth Nebeling – valgt for Skads provsti

Erik Juhl er valgt til budgetsamråd – gyldighed 1 år
Lars Hansson er valgt til bestyrelsen for Fælleskapitalforvaltning – gyldighed 4 år

NYT Stiftsråd er valgt for perioden 1/11-2025 til 31/10-2029 og består af følgende medlemmer:

• Biskop – Elof Westergård – født medlem
• Domprovst –Morten Fester Thaysen – født medlem
• Formand – Karen Jette Illum Vendler – menighedsrepræsentant valgt for Varde provsti
• Provst – Preben Kræn Christensen – provsterepræsentant
• Sognepræst – Marianne Zeuthen – præsterepræsentant
• Sognepræst – Peter Marius Sode Jensen - præsterepræsentant
• Sognepræst – Thomas Ancher Uth – præsterepræsentant
• Menighedsrepræsentant – Elsemarie Dam-Jensen – valgt for Tønder provsti
• Menighedsrepræsentant – Anette Aagaard Andersen – valgt for Ribe Domprovsti
• Menighedsrepræsentant – Else Marie Riis Madsen – valgt for Grene provsti (næstformand)
• Menighedsrepræsentant – Anna Marie Clemmensen – valgt for Skjern provsti
• Menighedsrepræsentant – Jesper Wedel Rosbæk – valgt for Ringkøbing provsti
• Menighedsrepræsentant – Anne Kristine Nielsen – valgt for Malt provsti
• Menighedsrepræsentant – Elsebeth Nebeling – valgt for Skads provsti
  
  Elsebeth Nebeling er valgt til budgetsamråd – gyldighed 1 år
  Anne Kristine Nielsen er valgt til bestyrelsen for Fælleskapitalforvaltning – gyldighed 4 år

1. 4.8. Anvendt regnskabspraksis i fællesfonden
   
    

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1381 af 29. september 2022 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden. Kapitel 7 om aflæggelse af regnskab i bekendtgørelsen fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.

Årsregnskaberne udarbejdes under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., så regnskabet giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende år samt af aktiver og passiver ved årets udløb.

Fra 1. januar 2017 er internt køb og salg af varer og tjenesteydelser registreret særskilt. Sådanne interne transaktioner elimineres ved konsolidering af fællesfondens samlede regnskab. Internt køb og salg af IT-varer og –tjenesteydelser registreres særskilt fra 1. januar 2018.

Fællesfondens regnskab er aflagt i henhold til de statslige regler for omkostningsbaserede regnskaber, jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning med de undtagelser, der følger af fællesfondens særlige karakter.

Værdiansættelse

Fællesfondens aktiver omfatter bygninger, inventar, maskiner m.v. Udstyr og inventar optages under aktiver i regnskabet i henhold til de af Moderniseringsstyrelsens udfærdigede værdiansættelsesprincipper.

Bygningerne er registreret i det administrative fællesskabs regnskab. Der anvendes statens princip for værdiansættelse og regnskabsmæssig behandling af ejendomme, hvor aktivet optages til kostpris fordelt på grundværdi og bygninger og opskrives med større renoveringer, udvidelser m.m. Grundværdien afskrives dog ikke, og bygningsværdien afskrives over 50 år.  Kostprisen for fællesfondens bygninger og grunde blev pr. 31. december 2010 sat til den i 2010 udmeldte offentlige ejendomsvurdering for 2009.

Immaterielle og materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages bunkning af IT-aktiver, og der aktiveres kun enkeltaktiver med en kostpris på 50.000 kr. eller derover og en forventet levetid på mere end ét år. Alle aktiver afskrives lineært over følgende perioder:

Forbedringer af lejemål      4 år

Bygningsforbedringer         10 år

Inventar                              3 år

Programmel                       3-8 år

IT-hardware                        3 år

Bunket IT-udstyr                 3 år

I forbindelse med investeringer af fællesfondens likvider, er den planlagte tidshorisont flerårig. Derfor anvendes finansielle anlægsaktiver og ikke omsætningsaktiver. Der investeres fra 2025 i aktier og obligationer via en akkumulerende investeringsforening. Investeringerne samles i ét investeringsbevis. Investeringsbeviserne optages til købsværdi på balancen. Når investeringsbeviser sælges, indgår en gevinst/et tab målt i forhold til købsværdien i årets resultat. Hver måned beregnes/reguleres urealiseret kursgevinst/-tab på beholdningen af investeringsbeviser, dvs. forskellen mellem den bogførte købsværdi og den aktuelle kursværdi. Den urealiserede kursgevinst/-tab indgår ikke i driftsresultatet, men bogføres på balancen under værdien af investeringsbeviserne, samtidig reguleres egenkapitalen tilsvarende. Finansielle anlægsaktiver er registreret i det administrative fællesskabs regnskab. 

Fællesfondens egenkapital udgøres af egenkapitalen primo tillagt årets resultat, eventuelle reserveringer (pensionsforpligtigelsen, igangværende projekter samt videreført fri egenkapital i fællesfondens institutioner) samt forskydninger i balancen. Gældsforpligtelser omfatter skyldige feriepengeforpligtelser, skyldigt over-/merarbejde og evt. forpligtelser i forbindelse med åremålsansættelse. Pensionsforpligtelsen er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.

I 2020 er regnskabspraksis for værdiansættelse af feriepengeforpligtelsen ændret, således det arbejdsgivebetalte pensionsbidrag, tjenestemandspensionsbidrag samt særlig feriegodtgørelse nu medtages i beregning af skyldig løn under ferie. Den anvendte regnskabspraksis er ændret som følge af aktstykke 291 (Folketingsår 2019/2020). Ændringen gælder ikke for den indefrosne del af feriepengeforpligtelsen.

Drifts- og projektbevillinger i fællesfondens budget, hvor By-, Land- og Kirkeministeriet ønsker mer- eller mindre forbrug videreført, videreføres som reserveringer i egenkapitalen, på linje med videreførelse i fællesfondens institutioner i øvrigt.